Banegårdspladsen 7 | DK-6000 Kolding

Gå på opdagelse i vores guide til Kolding

Oplev Kolding sammen med os! Udforsk lokale seværdigheder som Koldinghus, den smukke udsigt over fjorden og de livlige markeder – alt sammen kun få skridt fra hotellet.

Koldinghus

Det her er noget gammelt noget! Et slot blev bygget af den danske konge i 1268 med det formål at beskytte grænsen mellem Danmark og Hertugdømmet Slesvig (siden da har vi rykket grænsen lidt længere mod syd). Slottet er blevet genopbygget mange gange, og der er blevet tilføjet bygninger gennem årene, men den version vi ser i dag, er (gen)opført af Kong Frederik IV i 1720. Det brændte dog ned i 1808 og var ikke andet end en ruin i mere end 100 år, indtil det igen blev genopbygget. Ruinerne er dog stadig synlige mellem de nyere mure.

I dag er slottet et museum med aktiviteter for både store og små og huser hvert år forskellige udstillinger.

Slotsøen

Slotsøen ligger i hjertet af Kolding og opkaldt efter… ja, slottet. Tag en smuk gåtur rundt om søen – ruten er kun 3 kilometer. Klik her for at se et kort og en oversigt over bygningerne, parkerne og skulpturerne undervejs.

Vidste du, at det ikke er tilladt at sejle på søen eller fiske i den? Det er kun tilladt for ejeren – som tilfældigvis er monarken.

Akseltorv

En central plads i Kolding, hvor rådhuset har ligget siden det 16. århundrede. Siden middelalderen har torvet været centrum for handel, og selv i dag finder du markedet åbent hver tirsdag og fredag morgen samt om lørdagen. Du kan købe friske, lokale sæsonvarer solgt af dem, der har dyrket dem – og nogle gange også design og secondhand.

Kolding Fjord

I Danmark har vi masser af vand. Det gælder også her i Kolding! Byen ligger for enden af Kolding Fjord og har derfor spillet en vigtig rolle gennem historien.

Trapholt

Trapholt er et museum for samtidskunst, kunsthåndværk og design beliggende i Kolding. Det rummer også en samling af dansk møbeldesign – vi danskere ynder at betragte os selv som nogle slags møbeldesignkendere.

Museet åbnede i 1988, og selv hvis du ikke er interesseret i kunst, er det et besøg værd på grund af beliggenheden i en smuk skulpturpark og den flotte udsigt over Kolding Fjord.

Bemærk, at museet vil være lukket fra den 31. december 2025 på grund af renovering. Det genåbner i foråret 2027.

Marinaen

Rejser du med båd? Intet problem! Du finder den charmerende lystbådehavn tæt på Kolding centrum – kun 15 minutters gang væk. Den sydlige del af marinaen har en autentisk atmosfære med sine gamle gule bygninger fra dengang, havnen var centrum for eksport af kvæg.

Ingen lyst til at udforske? Du er velkommen til at blive på hotellet – se her, hvad vi tilbyder for at gøre dit ophold komplet.